KRAP som tilgang

På Herlufbo anvender vi KRAP - en Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogisk tilgang. KRAP kombinerer kognitive terier med et ressourcefokus og en anerkendende praksis, hvilket danner et solidt fundament for positiv udvikling.

Hvordan arbejder vi med KRAP på Herlufbo?

Vores arbejde med KRAP er struktureret tre faser, som det ses her:

1. Registrerings- og afdækningsfasen

I denne fase arbejder vi systematisk med at identificere beboerens styrker, udfordringer og ønsker for fremtiden. Gennem observation, dialog og registrering skaber vi et helhedsorienteret billede af beboerens nuværende situation

2. Forståelses- og overbliksfasen

Vi analyserer og reflekterer sammen over den viden, vi har indsamlet, for at skabe en dybere forståelse af beboerens behov, ressourcer og udviklingspotentialer.

3. Ændrings- og udviklingsfasen

Med afsæt i beboernes individuelle situation tilrettelægger vi konkrete tiltag og strategier, der understøtter en udvikling og hjælper beboeren med at nå sine mål.

KRAP i hverdagen:

På Herlufbo anvender vi KRAP til at fremme mestring, kompetenceudvikling og færdighedstræning. Vores pædagogiske praksis bygger på en grundlæggende forståelse af, at forandring sker bedst gennem accept og anerkendelse.

Vores mål med KRAP som tilgang er at sikre:

Øget livskvalitet, selvbestemmelse og medborgerskab, hvor beboerne aktivt deltager i dagligdagens gøremål og samfundets fællesskaber.
Udvikling af individuelle færdigheder og funktionsniveau, f.eks. gennem træning i praktiske opgaver, egenomsorg, kommunikation, mobilitet.
Styrkelse af mestringsstrategier, så beboeren udvikler værktøjer til at håndtere nye og udfordrende situationer.
Involvering i egen udviklingsproces, hvor vi arbejder med beboerens ønsker, muligheder og mål gennem en struktureret, målrettet og anerkendende indsats.

Gennem en systematisk og ressource-fokuseret pædagogisk tilgang understøtter vi den enkeltes progression mod en selvstændig og meningsfuld tilværelse.

TEACCH

Struktur og forudsigelighed i hverdagen

Hos Københavns Bosted Herlufbo bruger vi TEACCH-metoden til at skabe en struktureret og forudsigelig hverdag for vores beboere. Metoden, som er udviklet med fokus på autisme, anvender visuel støtte for at hjælpe mennesker med autismespektrum forstyrrelser med at navigere i deres liv. TEACCH bidrager til at skabe tryghed og reducere forvirring og nervøsitet.

Vi anvender TEACCH i dagligdagen eksempelvis, når vi vasker tøj, gør rent, handler ind og laver mad, men også når vi skaber forudsigelighed i besøg og aftaler.

TEACCH bygger på principperne om forudsigelighed, visuel støtte og individuelt tilpassede strategier. På Herlufbo bruger vi faste rutiner, skemaer og os selv som visuel støtte til de beboere, der har brug for gentagelser og tydelighed. Det kan eksempelvis være ved at sikre, at den samme pædagog støtter ved den samme opgave på det samme tidspunkt hver uge.

TEACCH er en integreret del af vores daglige praksis og tilpasses altid den enkelte beboers behov og udviklingsniveau.

I TEACCH-pædagogikken kan man skabe udvikling, fremgang og livskvalitet ved at bruge alle de faglige og tidsmæssige ressourcer, der skal til for hele tiden at forstå, tilpasse og udvikle tilgangen til den enkelte beboer.

Den grundlæggende tankegang i TEACCH er:

At vi skal respektere og anerkende mennesker indenfor autismespektrum forstyrrelser
At samarbejdet omkring beboeren (botilbud, dagbeskæftigelse, fritidsaktiviteter osv.) er yderst vigtigt
At medarbejderne skal have en grundlæggende teoretisk forståelse af de udfordringer beboeren lever med
At mennesker med autismespektrum forstyrrelser må forstås på deres egne præmisser, ikke kun på vores. De repræsenterer en anderledes og unik kultur. En kultur vi som personale skal respektere og som de har ret til at bevare, samt retten til at bevare deres interesseområder og særpræg
At det er vigtigt at have fokus på styrker og interesser, for derigennem at skabe motivation
At hver enkelt beboer beskrives grundigt – ikke blot som en person med autisme, men som en helt unik person. At der udarbejdes individuelle handleplaner
At medarbejderne tænker i alternativ mening – det, der giver mening for "os", giver ikke nødvendigvis mening for mennesker med autisme. Derfor er det vigtigt, at vi som medarbejdere er gode til at tænke i forskellige strategier og modeller ud fra beboerens særlige evner, særinteresser og behov.
At pædagogik er en dynamisk proces, der konstant må finde nye løsninger
At alle indsatser tilrettelægges med henblik på at udvide den enkeltes selvstændighed og handlemuligheder

Low Arousal

En afstemt pædagogisk tilgang

På Herlufbo arbejder vi ud fra Low Arousal (LA), en pædagogisk tilgang baseret på forskning og praksiserfaringer. Vores fokus er at skabe de bedste forudsætninger for den enkeltes trivsel og selvstændighed ved at minimere konflikter og reducere stressniveauer.

Low Arousal handler om at forebygge og håndtere udfordrende adfærd gennem ro, forudsigelighed og en bevidst tilgang til krav og forventninger. Ved at møde beboerne med forståelse og afstemte strategier støtter vi dem i at tage ansvar for egen udvikling og mestring af hverdagen.

Konfliktforebyggelse frem for konfrontation

På Herlufbo arbejder vi ikke-konfronterende. Vi anerkender, at adfærdsudfordringer ofte opstår som reaktion på omgivelserne - ikke som bevidste handlinger fra den enkelte beboer. Derfor har vi fokus på at forstå de bagvedliggende årsager og tilpasse vores tilgang, så vi skaber trygge rammer frem for eskalation.

Ved løbende at justere vores krav og kommunikation sikre vi, at borgerne oplever en hverdag, hvor de kan deltage og udvikle sig i deres eget tempo.

Tre grundlæggende principper i Low Arousal

1. Arousalprincippet

Som fagpersoner har vi ansvaret for at regulere den følelsesmæssige stemning i samspillet med beboeren. En rolig og afstemt tilgang mindsker risikoen for konflikter og understøtter en tryg atmosfære. Dette opnås gennem struktur, forudsigelighed og pædagogiske strategier.

2. Kontrolprincippet

Når en beboer mister kontrollen, er det vores opgave at bevare overblikket og støtte vedkommende i at genvinde roen. Udfordrende adfærd håndteres ikke med modstand, men med pædagogiske værktøjer som afledning, guidning og tilpassede krav.

3. Princippet om affektsmitte

Følelser smitter. Derfor er vores egen ro og afstemte tilgang afgørende i mødet med beboerne. Jo mere vi som fagpersoner udstråler tryghed og balance, desto bedre kan vi støtte beboeren i at håndtere sine egne følelser og reaktioner.